micron
Micron producerer den mest avancerede DRAM-chip nogensinde fremstillet i USA
Micron har startet produktion af 1-alpha DRAM på sin fabrik i Manassas i Virginia. Ifølge selskabet er det den mest avancerede hukommelsesteknologi, der nogensinde er blevet produceret i USA, men den er ikke primært rettet mod almindelige pc’er. I stedet skal produktionen styrke forsyningen af langtidsholdbar DDR4- og LP4-hukommelse til blandt andet biler, forsvar, industri og luftfart.