Du ejer ikke dine digitale køb: Sony sletter 551 film fra kundernes biblioteker

Forestil dig, at du har betalt fuld pris for dine yndlingsfilm på din spilkonsol, blot for at vågne op en dag og opdage, at de er væk. Det er præcis den virkelighed, som britiske Sony PlayStation-brugere kigger ind i. Den japanske elektronikgigant har bekræftet, at de fjerner 551 film og tv-serier permanent, hvilket endnu en gang understreger det sårbare grundlag for digitale "køb".

Den 1. september 2026 vil Sony slette i alt 551 film- og serietitler fra PlayStation Store i Storbritannien. Men det stopper ikke ved, at indholdet fjernes fra butikshylden; titlerne vil også blive fjernet synkront fra de personlige biblioteker tilhørende kunder, som allerede har betalt for dem. Sony har ikke nævnt noget om økonomisk kompensation eller refusion, hvilket efterlader forbrugerne med tomme hænder.

Licensaftale i vasken

I en officiel meddelelse på den britiske PlayStation-hjemmeside forklarer Sony, at udrensningen skyldes, at selskabet ikke har formået at forny deres licensaftale med distributionsselskabet StudioCanal. Alt indhold fra denne partner vil derfor udgå. Det er på nuværende tidspunkt uklart, om denne sletning også vil ramme andre markeder, herunder det amerikanske eller det øvrige europæiske marked.

Her er et uddrag af berørte filmperler, som forsvinder:

• John Wick-serien
• Paddington
• Terminator 2: Judgment Day
• Total Recall
• Rambo
• Apocalypse Now

 
Vreden koger på de sociale medier

Beslutningen har vakt stor harme blandt forbrugere på sociale medier og onlinefora. Mange føler sig snydt over, at en vare, de har erhvervet under "Køb"-knappen, reelt blot har været til låns på ubestemt tid.

Det er dog langt fra første gang, at Sony foretager en digital massesletning. I 2022 fjernede selskabet 314 titler i Tyskland og 137 i Østrig. Værst gik det ud over forbrugerne i 2023, hvor Sony slettede over 1.300 sæsoner af Discovery-tv-shows (herunder populære programmer som Shark Week, MythBusters og Deadliest Catch) fra folks PlayStation-konti, ligeledes på grund af udløbne licensrettigheder.

Slutbrugeraftalens juridiske fælde

Sagen har genantændt den principielle debat om, hvad ordet "køb" egentlig betyder i den digitale tidsalder. Mens de fleste forbrugere antager, at de ejer en film eller et spil, når de trykker på "Køb", viser de juridiske slutbrugerlicensaftaler (EULA) noget helt andet.

I disse tætskrevne betingelser defineres transaktionen næsten altid som en tilbagekaldelig "licens" til at streame eller downloade indholdet, så længe udbyderen har rettighederne til det. Dette gør de pludselige sletninger fuldt ud lovlige i de fleste retskredse, uanset hvor moralsk problematisk det fremstår for forbrugeren.

Samtidig kæmper spil- og underholdningsbranchen generelt med kritik for planlagt forældelse, hvor onlineservere til ældre spil lukkes ned, hvilket gør fysiske og digitale spil ubrugelige. Selvom europæiske forbrugergrupper som "Stop Killing Games" forsøger at råbe politikerne op, har myndighederne i flere nylige sager vægtet udgivernes ophavsret og omkostninger højere end forbrugernes ejendomsret.